Strik for næsten-begyndere

599,00 DKK
ekskl. levering

Kan du slå masker op og strikke ret og vrang - bare langsomt? Føler du alligevel, at du ikke rigtigt er klar til at begive dig ud i mere end et halstørklæde?

Dette kursus er for dig, der har lært de allermest grundlæggende strikketeknikker, men gerne vil have dem opfrisket eller gerne vil i gang med f.eks. din første sweater eller dit første projekt med mønster. Vores superdygtige medarbejdere Hanne og Annie åbner dørene til butikken, hvor de er værtinder hen over fire aftener for dig, der er næsten-begynder.

Kurset tager udgangspunkt I jer som kursister. Hvis du trives bedst med at øve dig på noget restegarn, så har vi både dét og lånepinde. Hvis du synes, at det er mere motiverende at have et projekt, du skal i gang med, er du meget velkommen til at medbringe det. Du kan også købe i butikken under kurset eller komme ind inden og få hjælp til at finde et godt begynderprojekt.

Kurset forløber over fire onsdage fra september til januar. Det giver god mulighed for at øve dig, på det, du har lært, og mellem kurserne har du selvfølgelig mulighed for at besøge vores Strikkefeer.

Tid og sted: Onsdag d. 11. oktober, d. 8. november, d. 6. december og d. 31. januar, kl. 18.30-21 i Uldstedet City, Vendersgade 3, 1363 Kbh. K