Cafe-strik
Cafe-strik i Uldstedet
Nybegynderstrik og let øvede
Brænder du for at lære at strikke/hækle eller for at lære mere inden for denne fantastiske verden ? Det kan være lige fra, hvordan man slår masker op - til hvordan det færdige arbejde monteres flottest muligt.
I løbet af kurserne kommer vi ind på, hvordan man tyder en opskrift, hvad de forskellige forkortelser betyder, diagram læsning, ind- og udtagninger, hvordan man finder alternative garner til gl. Vintage opskrifter, gratisopskrifter fra nettet m.m. og evt. indføring i at læse engelske opskrifter.
Men vigtigst af alt er, at det er individuel undervisning, hvor vi søger at løse diverse hindringer I støder på I jeres strikketøjer under vejs.
Kom og vær med hver 2. onsdag aften i vores hyggelige butik, hvor der vil være rig mulighed for at strikke, snakke og udveksle erfaringer med hinanden, samt åbent for garnkøb ca. 30 min. hver gang.
Der er masser af inspiration at hente i alle de nye og spændende garnkvaliteter, der er kommet på hylderne her til efteråret, nye og gamle opskrifter og selvfølgelig med vores super pinde fra Japan.
Det vil være fint, hvis du kommer og vælger et let projekt og køber garn til dette inden kurset starter i en af vore butikker "Uldstedet" og ellers finder vi noget sammen, når du starter.
Kurset henvender sig til begyndere og let øvede, løber over 5 onsdage og er i tidsrummet fra kl. 19.00 - 21.30 i vor Lyngby afdeling (2 min. fra tog/bus).
Dato: onsdage
29. sept.., 13. okt., 27. okt., 10. nov. og 24. nov. 2010
Pris: Kr. 450,00 for alle 5 gange
Pris: Kr. 150,00 for 1 gang.
Tilmelding og betaling:
Bindende tilmelding kan ske på vores hjemmeside under køb af varer via netbankkontoen. Husk at notere "Café-kursus" og "dit eget navn på overførslen". Eller ved betaling i én af vore butikker.
Strikkeglade hilsner Helle (underviser)
Uldstedet
Gl. Jernbanevej 7 Fiolstræde 13
2800 Kongens Lyngby 1171 Kbh. K
Tlf.: 45881088 Tlf.: 33911771
Man.-fre. 12 -18, lør. 11-14 Man.-fre. 10 - 17.30(18), lør 10-15


Gammel Jernbanevej 7