PetiteKnit: Novice Sweater - Mohair Edition

Novice Sweater - Mohair Edition:

Novice Sweater - Mohair Edition er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser. Novice Sweater - Mohair Edition er en god basissweater, der strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Du skal strikke i 2 tråde, men det er ikke svært. 

Find ud af hvilken størrelse du er her:

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Novice Sweater – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 6-12 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 94 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. M, som har overvidden 102 cm.

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Sweaterens overvidde: 92 (96) 102 (108) 116 (126) 136 cm

Længde: 52 (54) 56 (58) 59 (60) 61 cm målt midt bag

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm med to tråde silk mohair = 10 x 10 cm

 

HER ER DE VARER DU SKAL KØBE FOR AT STRIKKE NOVICE MOHAIR EDITION

(bemærk: prisen varierer efter størrelse)

 

GARN:

Kid Seta eller Kid Seta Tweed fra Gepard

XS: 7 nøgler

S: 7-8 nøgler 

M: 8 nøgler

L: 9 nøgler

XL: 9 nøgler

2XL: 11 nøgler

3XL: 13 nøgler

 

PINDE:

Rundpind 3 mm (40 og 80 cm)

Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 cm)

Strømpepinde 3 mm  

 

OPSKRIFTEN køber du direkte hos PetiteKnit her.