Gepard Gefion multistribet cardigan i mohair
Oversize og onesize. Hot, striber i dunlet og blød mohair – Gefion er din mulighed for at strikke din egen multistribede cardigan – supernemt og superhurtigt.
Gefion, den multistribede cardigan fra Gepard, skriver sig lige ind i modebilledet med sine farverige striber, der strikkes af flere tråde af Kid Seta, den blødeste kidmohair-silke på markedet..
Kittet sælges til en særligt god pris – når du køber en kit med garn og opskrift, sparer du over 10% i forhold til at købe garnet i løs vægt.
Kid Seta er den fineste og bløde kvalitet på markedet i kid mohair, og samtidig er der garn nok i kittet til at forlænge modellen med 20-30 cm.
Hvis du ønsker at vælge dine egne farver, så har vi også et godt tilbud til dig – køb 10 nøgler Kid Seta eller flere, og få 10 % rabat.
I Uldstedet sælger vi kun trykte versioner af opskrifter, og vores opskrifter sælges derfor kun samtidigt med, at du køber garn. Til Gefion skal du bruge Kid Seta og Puf. Hvis du kun ønsker at købe opskriften, så beder vi dig downloade hos Gepard Garn – du finder Gefion-opskriften her.
Størrelse
One size 1
Overvidde: 140 cm
Længde: 67-72 cm
Ærmelængde: 35-36 cm
Garnforbrug
Kid Seta, ngl à 25 g:
2 ngl af hver farve: 1008 rød, 834 stærk gul og 1334 messing.
1 ngl af hver farve: 1122 ultramarine, 928 mørk lilla, 610 caffé latte, 403 malakit, 832 kongeblå, 1108 ultrapink, 485 mørk brun, 1411 orange, 860 støvet oliven, 1227 cyclamen, 1230 sart lilla og 1007 brandy.
Puf, ngl à 50 g:
1 ngl af hver farve: 122 sennep og 414 gammelrosa. 122 strikkes sammen med to tråde Kid Seta 1334, 414 strikkes sammen med to tråde Kid Seta 1230.
Strikkes modellen ensfarvet skal der bruges i alt 14-15 ngl à 25 g og Puf kan udelades.
Garnalternativer
Kid Silk 5 kan erstatte Kid Seta, strik da med 4 tråde i stedet for 6 tråde.
Puno kan erstatte Puf, men Puf giver det mest transparente udtryk.
Pinde
Rundpinde 10 mm i Koshitsu bambus fra Seeknit og Gepard. Strikker du lidt fast, så prøv med 11 eller 12 mm. Det er nemmest at strikke kidmohair lidt løst og på helt glatte bambuspinde.
Håndvaskes i vaskepose med uldvenligt vaskemiddel. Centrifugeres i vaskepose, tørres fladt.
Information om levering