Er du vores nye souschef?
Uldstedet søger en souschef til vores butik i Vendersgade, København
Hos Uldstedet sælger vi mere end garn. Vi inspirerer, vejleder og deler ud af glæden ved kvalitetsgarn.
Vi søger en souschef, der lever og ånder for strik. En person, der kender de gode & lækre garnkvaliteter og følger med i, hvad der rører sig blandt designere, i den internationale modeverden og på Instagram. En, der ligesom os ved, at garn handler lige så meget om kreativitet, det gode liv, trend og fællesskab som om masker og pinde.
Vi tror på, at passion, faglighed og nærvær går hånd i hånd. Vores tankegang er grøn, og smukt design er en del af vores DNA. Vi deler vores viden, inspirerer hinanden og gør os umage – både over for vores kunder og vores kollegaer. Hos os er kvalitet, æstetik, arbejdsglæde og fællesskab en naturlig del af hverdagen
Måske kan du genkende dig selv …
- Du har solid erfaring med strik og kvalitetsgarngarn.
- Du er nysgerrig og følger naturligt med i designere, trends, nye garnkvaliteter og teknikker.
- Du elsker at inspirere kunder og skabe den bedste kundeoplevelse.
- Du har sans for farver, æstetik og ved når en butik fremstår indbydende.
- Du har et let sind og møder dine omgivelser med et smil.
- Du arbejder struktureret og trives i en travl hverdag.
- Du har erfaring fra detailhandel og tager naturligt ansvar.
- Har du ledelseserfaring, er det en fordel – men det vigtigste er din lyst til at udvikle dig i jobbet.
Dine vigtigste opgaver
- Stort medansvar for daglige drift, fra nye ideer til alt det praktiske.
- Lede butikken, når butikschefen ikke er til stede.
- Salg, rådgivning og inspirerende kundeoplevelser.
- Varebestilling, lagerstyring og optimering af sortimentet.
- Sikre en smuk, veltrimmet og inspirerende butik.
- Deltage i møder med butikschefen for at følge butikkens udvikling.
- Inspirere teamet med din entusiasme og faglighed.
Hos os får du
- En arbejdsplads med de skønneste kunder og markedets smukkeste garner.
- En hverdag, hvor faglighed, trend og kreativitet mødes.
- Dygtige og passionerede kollegaer, som elsker at dele viden.
- En grundig oplæring og mulighed for at udvikle dig i jobbet.
- Stor indflydelse på butikkens hverdag og udvikling.
Lyder det som dig?
Send din ansøgning og dit CV til Shopmanager@uldstedet.dk
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.