PetiteKnit: Terrazzoslipover i Pura Lana og Kid Seta/Kid Seta Tweed

$0.00

Terrazzoslipover i Pura Lana og Kid Seta/Kid Seta Tweed

Den super moderne Terrazzo Slipover strikkes oppefra og ned. Først strikkes ryggen, derefter skuldrene, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind og nederst deles med en slids i hver side. Til slut strikkes ribkanter langs ærmehullet, og rullekraven strikkes ud fra opsamlede masker langs halsåbningen. Maskerne i ribben strikkes drejede, så de fremstår med en markant maskedefinition.

Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Vask strikkeprøven, inden du måler strikkefastheden. Strikker du i det anbefalede garn, bør du være opmærksom på, at dette vokser lidt i vask – derfor er det vigtigt, at du vasker strikkeprøven, før strikkefastheden måles.

 

Find ud af hvilken størrelse du er her:

Terrazzo Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 13 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften Bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 103 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 13 cm.

 

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens overvidde: 99 (104) 108 (113) 125 (134) 144 (153) 162 cm

Længde: 66 (68) 70 (70) 72 (72) 74 (74) 74 cm (målt midt bag uden rullekrave)

Strikkefasthed: 17 masker x 27 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (Bemærk, at det anbefalede garn vokser i vask, hvorfor det er vigtigt at vaske din strikkeprøve, før du måler strikkefastheden)

22 masker x 24 pinde i rib (1 dr r, 1 dr vr) på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning (strikkefasthed til rullekraven)

 

HER ER DE VARER DU SKAL KØBE FOR AT STRIKKE TERRAZZO SLIPOVEREN:

(bemærk: prisen varierer efter størrelse)

 

GARN:

Pura Lana fra Gepard

XS: 6 nøgler

S: 7 nøgler 

M: 7 nøgler

L: 8 nøgler

XL: 8 nøgler

2XL: 8 nøgler

3XL: 9 nøgler

4XL: 10 nøgler

5XL: 11 nøgler

 

Kid Seta eller Kid Seta Tweed fra Gepard

XS: 3-4 nøgler

S: 4 nøgler 

M: 4 nøgler

L: 5 nøgler

XL: 5 nøgler

2XL: 5 nøgler

3XL: 5 nøgler

4XL: 5 nøgler

5XL: 6 nøgler

 

PINDE:

Rundpind 4 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm)

 

OPSKRIFTEN køber du direkte hos PetiteKnit her.

Information om levering